
Roskilde - Vikingehistorie, domkirke og kultur
I domkirkebyen Roskilde kan du opleve verdensarv, vikinger og nordens største musikfestival.
Kun 25 minutter fra København ligger Roskilde hævet over landskabet, smukt beliggende ved Roskilde Fjord. Her får du historie, kultur og natur i rigelige mængder – og dertil indbydende restauranter, hvor du kan tanke op og skylle alle oplevelserne ned.

Top oplevelser i Roskilde
Fortællingen om Roskilde og omegn tager sit udgangspunkt i vikingetiden og middelalderen og opleves i dag gennem nogle af Danmarks stærkeste kulturattraktioner. Roskilde Domkirke med sine kongegrave og UNESCO-udpegede arkitektur danner rammen, mens Vikingeskibsmuseet, Roskilde Museum, RAGNAROCK og Gimle tilsammen bringer byens historie, musik og levende kultur helt tæt på.
De største oplevelser
Overnatning i Roskilde
Cafeer og spisesteder i Roskilde
3 ting som du måske ikke vidste om Roskilde

1. Et af Danmarks tidligste magtcentre
I Roskilde mærkes tydeligt historiens vingesus og byens storhedstid som et af Danmarks tidligste magtcentre og centrum for både kongemagt og kirke. Det gælder spor fra sagnkongen Roars Roskilde til vikingekongen Harald Blåtand, som slog sig ned her og byggede byens første kirke af træ.

2. Kildernes by
Det er ikke tilfældigt, at Roskilde er døbt Roskilde. Ifølge sagnet blev Roskilde grundlagt af Kong Roar omkring kilderne i byen – deraf navnet Ros Kilde. Byen indtager førstepladsen nord for Alperne, når det gælder en by med mange kildevæld. Engang var der i Roskilde 12 navngivne kilder, nu er der 8 tilbage.

3. UNESCO Verdensarv
I 1995 blev Roskilde Domkirke skrevet på UNESCOs verdenarvsliste.
Domkirken blev udpeget som bevaringsværdi verdensarv på grund af sin enestående arkitektur, og er dermed i godt selskab med verdensberømte monumenter som pyramiderne i Egypten, og Den kinesiske Mur.












