Hent juletræet i Fjordlandet
Tag på en hyggelig juletur med familien og fæld jeres eget juletræ. Her er en guide til steder hvor I kan hente eller selv fælde familiens juletræ i Fjordlandet.


Ryegaard Gods
Kør i hestevogn ud i skoven og fæld familiens juletræ!
I kan tage hestevogn ud i skoven og fælde jeres træ eller vælge et af de træer, som er fældet og klar til at tage med hjem
Adresse: Munkholmvej 377, 4060 Kirke Såby.

Hedelands Veteranbane
Kør ud med Hedelands Veteranbane og hent årets juletræ
Tag med ud i det gamle veterantog når toget iklædes julerier og i weekenderne kører ud i Hedeland Naturpark og hent juletræet
Det bliver en hyggelig julefornøjelse hvor I kan hente årets juletræ og andet julestads. De gule Spejdere holder julestue med glögg og æbleskiver.
Der er også plads til slæden, hvis man vil kælke ned af kælkebakken!
Adresse: Brandhøjgårdsvej 2, 2640 Hedehusene

Lützhøfts købmandsgård
Gå på opdagelse i en købmandsbutik som den var for 100 år siden, og køb et smukt juletræ med hjem.
Tag også på hestevognstur, få en varm kop glögg og spis gammeldags æbleskiver i caféen, og lav jeres egen hjemmelavet julepynt når der er julemarked.
Adresse: Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde

Dyssegaarden
På Dyssegårdens juletræsplantage kan man selv fælde juletræet eller vælge et fra pladsen.
Der er stort udvalg af Nordmannsgran og rødgran. Dyssegaarden kan også levere juletræer i hovedstadsområdet. I kan nyde et glas gløgg og æbleskiver, en hjemmelavet vaffel eller varm kakao.
Adresse: Frederiksborgvej 570, 4000 Roskilde.









